Jordspyd Udvid

Jordspyd

Nyhed

145,00 kr

Inkl. moms

Jordspyd, 2 meter.

Der skal jordspyd til dit el-hegn. Langt de fleste problemer med el-hegn skyldes nemlig en utilstrækkelig jordforbindelse.

En ordentlig forbindelse mellem dit hegnsapparat / spændingsgiver og jord er en forudsætning for et effektivt strømkredsløb og derfor effekten af det elektriske chok.

Dette jordspyd er fremstillet af galvaniseret stål, hvilket giver en optimal ledeevne - bedre end rustfri stål.

Hvor mange jordspyd du har brug for afhænger af dit el-hegn og de stedlige forhold ( jordens ledeevne ). Vores generelle anbefaling er èt jordspyd for hver 1 joule impulsenergi på dit hegnsapparat, dog sjældent flere end 10 jordspyd. Generelt gælder, at tørre jorde med ringe ledeevne kræver flere jordspyd end fugtig jord med god ledeevne.

Jordspyd bør forbindes med isoleret jordkabel. Jordspyd bør placeres mindst 10 meter fra andre elektriske installationer, og deres indbyrdes afstand bør ikke være mindre end 3 meter.

Hovedreglen er at jordspænding bør være under 300 volt (0,3kV), hvilket kan måles med en hegnstester / voltmeter på det jordspyd, der er fjernest fra hegnsapparatet. ( Husk at voltmeteret skal have sin egen jordforbindelse mindst 1 meter fra det jordspyd du måler på ). Er jordspændingen over 300 volt (0,3kV) skal du tilslutte flere jordspyd, eller flytte jordspyddene til en mere fugtig lokalitet.

Tilslut aldrig mere end èt hegnsapparat til de(t) samme jordspyd.

Jordspyd anvendes også til lynafledere, og man kan i princippet tilslutte lynafleder og hegnsapparat til samme jordspyd, da lynet i de fleste tilfælde vælger den korteste vej i jorden. Den bedste beskyttelse opnås dog når spændingsgiver og lynafleder har hver deres jordspyd med en indbyrdes afstand på mindst 20 cm. 

  

Accept

Vi benytter cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Informationen deles med tredjepart.

Ved anvendelse af hjemmesiden accepterer du brugen af cookies jf. vores cookie politik.

l